"Everything should taste like bacon....."

Gullasch med kartoffelmos

Til denne ret skal der anvendes følgende til 4 personer:  
 
400 g oksekød (spidsbryst, cuvette, okseklump el.lign.)
 25 g smør
 3 løg
 3 gulerødder
 2 dåser flåede hakkede tomater
1 l grøntsagsbouillon
1 dl rødvin
3 spsk. paprika
1 tsk. havsalt
½ tsk. peber
1 dl mælk
 
Forberedelsestid: 15 min. Tilberedningstid: 1 time og 45 min.
  1. Skær løget i strimler.
  2. Skræl derefter gulerødderne, og skær gulerødderne og oksekødet i tern.
  3. Smelt smørret i en gryde, tilsæt paprika og Bacon Salt Jalapeno, og "brænd" krydderierne af i 2 min.
  4. Tilsæt derefter oksekød, løg og gulerødder, og brun kødet godt.
  5. Tilsæt rødvin, bring det i kog, og hæld grøntsagsbouillonen i.
  6. Kog det op, og lad det skal simre i 1½ time uden låg.
  7. Efter 1 time skrælles kartoflerne, og der sættes vand over.
  8. Når vandet koger, tilsættes kartoflerne, der skal koge i 20 min.
  9. Når kartoflerne er kogt hældes vandet fra, og kartoflerne blendes eller moses sammen med mælken, og smages til med havsalt og peber.
  10. Servér.
Gullasch er traditionelt en ungarsk ret og findes i dag i et utal af varianter. Uanset hvordan den laves, så synes jeg, at det er en fantastisk ret – men når der den laves med Bacon Salt Jalapeño bliver den endnu bedre. Der kan anvendes svine- eller kalvekød i stedet for oksekød. Har man ikke 1½ time til rådighed, kan man ”nøjes” med at lade gullaschen simre i 45 minutter. Man kan eventuelt også spise ris eller noget godt brød til i stedet for kartoffelmos.
Opbevaring: Gullasch kan opbevares 2 dage i køleskab ved maks. 5° eller i fryser i ca. 3 måneder ved min. -18°.